Historie

I 1945 måtte grundlæggeren Arne Bundgaard Jensen sælge sin Nimbus motorcykel og låne penge af sin far for at overtage cykel- og autoværkstedet på Oddervej i Århus. Siden har cykelværkstedet udviklet sig til en dynamisk og højteknologisk, international virksomhed, som i dag er blandt de førende i verden, når det gælder udvikling og produktion af kraner, vognopbygninger, hydraulik og transportmateriel. HMF’s produkter sælges i dag i mere end 50 lande over hele verden.

Siden starten i 1945 har der været fokus på produktudvikling og innovation, dog til stadighed under hensyntagen til kvalitet og håndværk. Funktionalitet og sikkerhed er væsentlige faktorer i al produktudvikling hos HMF. 
Den høje kvalitet sikres gennem ISO 9001. HMF's medarbejdere løfter i flok, og med et moderne produktionsapparat opnås den højeste kvalitet og det bedste arbejdsmiljø.

Alle produkter testes - enten på prøvestande eller færdigmonteret på lastbiler - før de forlader fabrikken. På den måde sikrer HMF, at det kun er afprøvede og driftssikre kvalitetsprodukter, der leveres til kunden.

HMF er i dag synonym med høj kvalitet, innovative løsninger og frem for alt ekstremt slidstærke produkter.

HMF har en klar ambition om fortsat at sætte dagsordenen i branchen og fortsat udvikle nye produkter i tæt samarbejde med kunder og distributører – med direkte afsæt i markedets behov.

MILEPÆLE

1945 - Virksomheden bliver grundlagt af Arne Bundgaard Jensen på Oddervej 64 i Højbjerg, Danmark.
1947 - Opstart af produktion af landbrugsvogne, HØJBJERG-Vognen. Produktionen stoppede igen i 1956.
1950 - Opstart af produktion af tippelad og teleskopcylindre.
1952 - Den første lastbil bliver monteret med en HMF-kran.
1953 - HMF begynder at eksportere kraner til udlandet.
1959 - Virksomheden flytter til den nuværende lokation på Oddervej 200, Højbjerg, Danmark.
1972 - Højbjerg Maskinfabrik A/S køber DAPA A/S ”DANSK PÅHÆNGSVOGNSFABRIK”.
1976 - Udvidelse med Salgs- og Servicecenter i Roskilde, Danmark.
1980 - Produktion sættes i gang på en ny fabrik, Frichsvej 35 i Galten, Danmark.
1982 - Nyt Salgs- og Servicecenter åbner i Nørresundby, Danmark.
1987 - Datterselskaberne HMF UK (Ltd) og HMF Ladekrane & Hydraulik GmbH etableres.
1998 - EVS og SLM (RCL) patentansøgning - patenterne modtages i 2004 og 2014.
1999 - Bundgaard Holding ApS etableres.
2000 - Arne Bundgaard Jensen går bort.
2006 - Ny strategi med standardiseret produktsortiment og fokus på kernekompetencer, herunder robotceller.
2008 - Nyt EQC-maleanlæg, ny armfabrik og samlelinjer med taktstyring etableres.
2009 - HMF modtager Dansk Industris Automatiseringspris – svejserobotcelle til kranarme.
2013 - HMF Norge etableres.
2016 - Innovativt kranprogram med 97 kranmodeller.

 

 


 

Få sidste nyt om kraner, inspiration fra kranprojekter i hele verden og arrangementer i nærheden af dig en gang om måneden

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with that, but you can opt-out if you wish.

Close